Karl Magnus Bidstrup

Da avisens debatsider i disse dage flyder over med holdninger til den mulige lukning af Stokkebækskolen afdeling Gudbjerg, og et læserbrev giver så uendelig lidt plads til at udfolde sin holdning, så vil jeg istedet forsøge mig med et langt skriv her for at klargøre den.

Og min helt klokkeklare holdning er, at jeg da håber at skolebestyrelsen på Stokkebækskolen går med en løsning som involverer skoledrift på alle tre matrikler i distriktet. Men det er også min holdning, at beslutter skolebestyrelsen sig for en anden løsning, så vil jeg først bakke op om deres ret til at foretage den indstilling de ønsker, og dernæst med overvejende sandsynlighed også bakke op om den indstilling de så kommer med. Også om den så involverer at lukke en matrikel.

Det er en kompetence som vi har betroet alle andre skoler i kommunen, og det er mig komplet uforståeligt hvorfor at netop de ikke skulle have den samme kompetence som alle andre skoler. Og kompetencen blev endda stadfæstet under Venstres ledelse selv i sidste byrådsperiode, hvor Vestermarkskolen foretog en defacto lukning af afdeling Ollerup skole. Hvor var Venstres indignation da? Det er som om den er meget lokalfæstet.

Og så har vi hele balladen om hvad "skolestruktur" betyder. Mette Kristensen fra Venstre har henvendt sig til undervisningsministeriet for en definition, og har fået det svar tilbage at "skolestruktur" også omhandler antallet af fysiske skoler. Det står der nemlig i ministeriets bog. En temmelig juristet tilgang til formalia i en verden hvor vi uddelegerer kompetencer via styrelsesvedtægter. Og apropos styrelsesvedtæger, så sad Venstre selv for bordenden da de nuværende styrelesvedtægter blev forfattet, og heri står under skolebestyrelsers beføjelser:

Kapitel 2
Skolebestyrelses beføjelser
§ 15
[...]
Stk. 2
Byrådet har delegeret sine beføjelser i henhold til
Folkeskoleloven til skolebestyrelserne bortset fra, i
hovedpunkter:
• [...]
• Fastsættelse af skolestruktur og antal skoler, hver
enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin,
specialundervisning, specialpædagogisk bistand
m.v. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse
af skolebestyrelserne ved de berørte skoler
• Inddeling af skoledistrikter
[...]

Altså med et OG mellem skolestruktur og antal skoler. Et overflødigt "og" hvis vi i Svendborg kommune opfattede de to ting som én og samme.

Og det er netop hele humlen. For alle vi andre har opfattet skolestruktur som et udtryk for "skoler" såsom Stokkebækskolen, hvorfor at notatet i budgetforliget 2018-2021 (hvilket for øvrigt i min optik er en vederstyggelig lang periode at beslutte budget for, og en defacto benlås på et nyt byråd) om at "skolestrukturen kan ikke ændres" har betydet at antallet af "skoler" (i den brede definition ikke kan ændres.
Og med risiko for motivsøgning, har det nok også været Mette Kristensens holdning, indtil ændringen skete i hendes sogn.

En forbandet ulempe ved at være liberal og uddelegerer beslutningskompetence er, at somme tider træffer folk valg man ikke er enig i. Men for at trække en nedslidt traver op af hatten:

"Jeg er uenig i alt du siger, men vil til min død forsvare din ret til at udtrykke det."

Og måske vil jeg ikke dø for kampen om definitionen af "skolestruktur", men jeg har ikke til sinde at ligge mig ned bare fordi en embedsmand fra undervisningsministeriet siger at han/hun har definitionsret over et ord. Og hvis jeg skal løfte det liberale banner istedet for "Venstre - Danmarks liberale parti", så må det være sådan.

Og så stoler jeg på at dem som har deres børn på skolen, og deres gang i de pågældende lokalsamfund, træffer det rigtige og fornuftige valg.
...

View on Facebook

Overvejer du at stifte en socioøkonomisk virksomhed i Svendborg?

Så vil Svendborg kommune gerne invitere til fyraftensmøde den 21/11, hvor du kan komme og høre mere om mulighederne. Og måske også lidt om udfordringerne. 😉

Vi vil så hjertens gerne have at du kommer. 💚

www.facebook.com/events/2186179725038067/
...

View on Facebook

Comments are closed.